VI ER GODE TIL DET, VI SÆLGER, MEN VI KAN LÆRE NOGET HVER DAG

Farusa Emballage A/S fra Farum, der sender hårdføre ’heavy duty’ papkasser rundt til hele verden, er godt i gang med en digital transformation.

Af Marianne Due / Erhverv Nordsjælland

’Fabrikant Arne Hammer ville ønske, at der fandtes et andet ord, for det han og teamet producerer, for der er ikke meget eksklusivt over ordet “bølgepap”, men papkasserne fra Farusa Emballage A/S i Farum er faktisk eksklusive. Det er stærke og hårdføre ’heavy duty’ papkasser, der kan holde til og bære langt mere, end man forestiller sig, når man hører ordet “bølgepap”.

Arne Hammer har planer om at udvide Farusa Emballage A/S og her derfor for nylig købt nabogrunden. Foto: Kim Rasmussen

– Vi producerer eksportemballage til industrivirksomheder, som skal transportere deres varer over lange distancer. Bølgepap er et alternativ til krydsfinér og træ, forklarer han denne dag, hvor virksomheden har besøg af en delegation fra Erhvervshus Hovedstaden og Furesø Kommune.

 

Designer til hver kunde

Gæsterne er kommet for at høre mere om den 100 årgamle virksomhed, og hvad Arne Hammer har fået ud af at følge flere forløb udbudt af erhvervshuset, blandt andet SMV: Digital og ’Trend og Ledelse’.

Firmaets navn, Farusa, er dannet ud af det oprindelige navn, Farum Savværk og Pakkasse Fabrik. For 100 år siden lavede Arne Hammers farfar trækkasser ude i skoven, bl. a. de kasser til bryggerierne, der i dag er en eftertragte retrovare på loppemarkeder, men i løbet af de 100 år, der er gået, har produkterne ændret sig fra træ, til en periode med plastik og de sidste 50-60 år til pap.

– Vi har 25 forskellige kvaliteter, og vi designer emballagen til hver enkelt kunde ud fra, hvad kassen skal indeholde, kunne bære og hvor den skal hen, fortæller Arne Hammer mens han viser prøver på de forskellige typer bølgepap, hvor den stærkeste kan bære seks ton.

 

Kæmpestore konkurrenter

Farusa Emballage A/S er en  typisk  dansk  SMV.  En lille virksomhed med 15 ansatte, der er specialister i den niche, det er at producere ’heavy duty’ pap, men i en branche, hvor mange af konkurrenterne er kæmpestore, multinationale mastodonter, så var det nødvendigt at være bedre til stede digitalt. 

For et par år siden kiggede Arne Hammer derfor på de tilbud, der udbydes fra erhvervshuset.

– Der er ting, som jeg ikke ved nok om, og du står stille, hvis du ikke forstår at komme videre, siger fabrikant Arne Hammer om at søge sparring og rådgivning hos bl. a. Erhvervshus Hovedstaden. Foto: Kim Rasmussen

– Vi havde en hjemmeside, som var meget ringe, så vi søgte om tilskud på 100.000 kroner fra SMV: Digital. Vi brugte både de 100.000 kroner og mere til. Jeg søgte også ind på ’Trend og ledelse’.

Jeg har været leder i 32 år og er autodidakt, så det er ikke hver dag, at det går lige godt, og det er ikke for sent at blive klogere, siger Arne Hammer og tilføjer:

– Der er ting, som jeg ikke ved nok om, og du står stille, hvis du ikke forstår at komme videre.

 

Den digitale kunderejsen 

Opdateringen af hjemmesiden var ikke blot et spørgsmål om at få et nyt design men derimod at få fokus på og forstå den digitale kunderejse. Nu er der navne  og billeder på alle nøglemedarbejdere og fokus på, hvad kunderne leder efter på hjemmesiden. De data bliver der løbende holdt øje med, for målet er, at kunden ikke skal være mere end to klik fra de rigtige informationer.

Arne Hammer kan kun anbefale at tage imod de mange forskellige programmer, der udbydes af erhvervshusene.

– Det er det rigtige at gøre og en kæmpe mulighed, for det er noget, der kan give meget udvikling. For os har det været supervigtigt. På den korte bane er vi kommet i gang med kompetenceløft af medarbejderne, vores digitalisering er nu på skinner, og vi har også indledt en vækstrejse, hvor vi har hævet vores omsætning kraftigt sidste år, fortæller Arne Hammer og uddyber:

– Det vi har lært er: Hvad du skal gøre nu. Hvad du kan gøre senere og hvad du skal være drevet af. For vi er gode til det, vi sælger, men vi kan lære noget hele tiden. 

For nylig besøgte en delegation fra Erhvervshus Hovedstaden og Furesø Kommune Farusa Emballage A/S. Her er det direktør Katrine Paaby Joensen, fabrikant Arne Hammer og viceborgmester Betina Ugelvig. Foto: Kim Rasmussen

FAKTA

  • Farusa Emballage A/S
  • Bygmarken 14, Farum
  • Fabrikant Arne Hammer.
  • 15 ansatte
  • Producerer eksportemballage i heavy duty bølgepap. Fordelen ved pap er bl. a. lav vægt. Kasserne kan stables, de kan genbruges og når de kasseres, kan pappet genanvendes.
  • Heavy duty bølgepap kan bære over 6 tons, og det er overfladebehandlet, så kassen er beskyttet mod regn og fugt.
  • Leverer emballage til maskin-, elektronik- og bilindustrien samt fødevare- medico-, sygehuse og laboratorier. 

Kontakt Arne på:

Tlf.:+45 4434 0990

hammer@farusa.dk

#HeavyDuty

Related Articles

FARUSA - Trækker HD pap

20 jul 2025

Ny emballageløsning sparer tid for både ansatte og robotter

NO 1.

Varmeelementer fra en af Sveriges store industrikoncerner robotpakkes og forsendes nu i en Heavy Duty bølgepapløsning fra FARUSA emballage, som vandt opgaven takket være en række tids- og robotvenlige faktorer.

Read more

20 jul 2025

HVORDAN SIKRER DU DINE COVID-19 VACCINE TRANSPORTER?

Vi kan med stolthed informerer at FARUSA er blevet distributør i Danmark og Sverige af STOROpack’s termoløsninger, som er valideret til netop de nye Covid-19 vacciner, som enten skal transporteres ved -70° C eller -20° C.

Read more
HD Pap

20 jul 2025

Farlig gods med Heavy Duty beskyttelse

Uanset om man taler med FARUSA emballage A/S eller Center for Emballage og Transport på Teknologisk Institut, så skal man holde ørene stive, når talen falder på emballering af farligt gods.

Begge parter er nemlig dybt inde i det meget omfattende og komplekse regelsæt, der regulerer området; henholdsvis som udbyder af Heavy Duty bølgepapemballager og som den myndighed, der prøver og godkender disse til formålet.

Read more
Heavy Duty

20 jul 2025

Tonstungt analyseinstrument fragtes jorden rundt i bølgepap!

Omkring 90 procent af verdens store kødproducenter anvender røntgenudstyr fra den danske FOSS-koncern til in-line at fastslå fedtprocenten og påvise fremmedlegemer i deres kød. Men maskinen er så stor, at der måtte en specialudviklet Heavy Duty løsning fra FARUSA emballage til, for at den lige akkurat kunne være i en standardcontainer.

Read more
Lastbil med Farusa logo

20 jul 2025

GRØNT OG FLEKSIBELT ALTERNATIV TIL FINER, TRÆ OG PALLERAMMER

Den danske økonomi buldrer frem, og stadig flere eksportvarer skal fragtes ud i verden. Spørgsmålet er, hvordan varerne bedst pakkes ind under transporten, så de når sikkert og kosteffektivt frem, men hvor der også er tænkt klimavenligt?

Af Søren Bang Hansen / INPAK

Read more
Farusa, Varimixer

20 jul 2025

BJØRNEN HAR FUNDET SIT MATCH I HD-PAP

Danske Varimixer, som producerer professionelle røremaskiner til køkkener i hele verden, har med Farusas Heavy Duty-emballage opnået kortere pakketid, færre transportskader, bedre miljøregnskab og pænere udtryk

Read more