VIDEN OM FARLIGT GODS

Mange er blevet stoppet ved stikprøver, af deres fragtfirmaer eller i lufthavnen hvis de ikke har anvendt godkendte emballager til farligt gods produkter. Hvis emballagen ikke er korrekt godkendt, er der en risiko for lækage, hvilket kan indebære høje erstatningskrav.

 

Forestil dig at din virksomhed skulle erstatte nedstyrtningen af et fragtfly fordi dit gods ikke var korrekt emballeret!

 

Der findes fire internationale regelsæt for transport af farligt gods:

 

ADR (vejtransport)

 

ICAO/IATA (lufttransport)

 

IMDG (søtransport)

 

RID (banetransport)

 

Disse regelsæt følger FN´s anbefalinger på området for klassificering, mærkning og emballage. De fire regelsæt omfatter, ved sine ni fareklasser, lidt over tre tusinde stoffer med hver sit nummer – det såkaldte UN (United Nations) nummer.

 

Som producent, importør eller eksportør og dermed emballage- og transportbruger, behøver man selvfølgelig også kendskab til de nationale regler i det land, til hvilket man sender godset.

 

FARUSA har produceret standard- og skræddersyede kasser til farligt gods i over 25 år.

 

Vi er de eneste i Danmark som har fået vores emballager UN 4GV godkendt for farligt gods.

 

Den nye 4GV-kasse

 

Det betyder, at du nu kan sende farligt gods lovligt uden først at skulle lave den obligatoriske SELEKTIVE TEST, hvor dit produkt afprøves sammen med den typegodkendte 4G-emballage.

 

Emballagen findes i mange standardstørrelser som alle leveres med plasticpose, men den kan også skræddersyes.

 

4GV-Mærkningen

4GV-Mærkningen på billede lyder:

 

4GV/X34/S/20 DK/ETI-01008

 

• UN – United Nations packaging symbol.

 

• 4GV – 4 betyder at det er en kasse. G at den er af massiv pap eller bølgepap og V’et betyder at den allerede er afprøvet med et indvendigt produkt.

 

• X34 – betyder at denne kasses samlede vægt (Brutto vægten) højest må være 34 kg., dog må produkt vægten (Tara vægten) ikke overstige 9 kg.

 

• S – betyder ’solid’ dvs. fast stof.

 

• 20 – er produktionsåret.

 

• DK – er landet hvori den er produceret.

 

• ETI – betyder at det er Teknologisk Institut – Emballage & Transport som har typeprøvet og typegodkendt emballagen og nummeret er typegodkendelsens nummer.

 

Farusa emballage er naturligvis producenten af emballagen.

 

På billedet ses en kasse som er godkendt til både 4GV og 4G i henhold til de forskellige emballagegrupper.